Forbrug

Vandforbrug i Liseleje

Vandforbruget i Liseleje har været faldende de sidste år. I efterfølgende diagram kan udviklingen i oppumpet og udpumpet vand de seneste 8 år ses:

Mens vandforsyningen kun kan opfordre forbrugerne til at nedsætte vandforbruget inden for husholdning, erhverv og institutioner, er det i høj grad vandforsyningens ansvar, at nedsætte det umålte forbrug.

Vandspild

Der vil altid være et vist umålt forbrug blandt andet på grund af pludselige ledningsbrud ved gravearbejder og andet, men det umålte forbrug som skyldes utætte ledninger, der ligger i jorden og siver, arbejder vandforsyningen på at få nedbragt. Derudover bruges der vand på vandværket til filterskylning, tankrensning, etc.

At skulle lytte med specielt lytteudstyr på alle vandledninger i forsyningsområdet for at finde utætheder er et meget stort arbejde. Noget af dette arbejde kan spares, hvis forbrugerne retter henvendelse til vandforsyningen, hvis de har mistanke om, at der er utætheder på en vandledning.


Utætheder kan opdages ved at være opmærksom på:


  • Om der er usædvanligt meget vand, der strømmer i kloakken.
  • Om jorden eller belægninger som asfalt eller fliser pludselig falder sammen.
  • Om der om sommeren er specielt frodigt i et afgrænset område.

At være opmærksom på, om der ses vandpytter selv i tørt vejr.